Gå videre til hovedindholdet

Røde tulipaner i eksil

Det hjalp! De røde tulipaner er hermed udraderet (har fået tålt ophold blandt hortensiaerne). Nu er der igen mere harmoni i bedet. De lilla og røde tulipaner klædte bestemt ikke hinanden... De flotte Blue Parrot er ved at være på sit højeste nu og de er en fryd for øjet. Desuden holder de længe - og der er godt, for vi trænger til noget farve i alt det grønne.






Kommentarer

  1. Hej Henrik
    Jeg fandt din blog via din kommentar hos HAVEFOLKET. Hvordan har du dog undgået at blive opdaget. Det er jo en fin blog hvor mange kunne blive inspereret af dine billeder og skriverier.
    Jeg har tilladt mig at skrive dig på listen til Danske Haveblogs
    http://www.haveblogs.dk/
    Skal du ikke have en gadget med tilmelding til Faste læsere, så du kan få flere besøg her på din blog med kommentarer og spørgsmål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Tak fordi du kiggede forbi - og dit tip til Danske Haveblogs :-) Selv om jeg skriver for selv at huske, er det da endnu sjovere at dele det med andre!

      Vil fluks tilføje omtalte gadget!

      Slet
  2. Hej Henrik

    Ja, væk med de røde:)

    En sandsynlig forklaring lavede jeg sidste år et blogindlæg om:

    http://g2karsten.blogspot.dk/2012/05/hvorfor-muterer-tulipaner-et-forsg-pa.html

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Interessant læsning...undrer mig stadig at det kan ske, når nu der lægges så mange kræfter i 'avlsarbejdet'. Men som du skriver, har leverandørerne ingen interesse i at løgene opfører sig som de skal - de vil hellere at vi køber nogle nye løg ;-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…