Gå videre til hovedindholdet

Haven i oktober

Her lidt opdate:

Vi har høstet æblene - her i sidste omgange var der hele 5 stk! Til gengæld har et af træerne kvitteret med blomster - hvem sagde global opvarmning? Her i efterårsferien er der blevet ryddet op i urtebedet - den store staudeflytning og nedlægning af løg må vente, for der er stadig fuld knald på planterne og stadig masser af blomster. Så hvem kan nænne at klippe det ned og grave op?


Forårsblomst i oktober
 
Bredbladet persille (nederst) - flyttet til vinteropbevaring fra plantesæk til bedet. Ovenover ses dilden, der langt om længe fik liv.
 
Sanering af bed: Løvstikken er der kun en 1/3 tilbage af. Resten har fået et nyt hjem hos Christa. Det samme har den russiske estragon. Den franske estragon fra Mikael har nu fået mere plads at vokse på. Mynten fra Mikael er blevet sat i bur, som flere af de andre mynter - den viste sig at have en voldsom lang rod gennem hele bedet- det stopper nu! De to rosmarin er blevet sat i potter og vil tilbringe vinteren indendøre i bryggerset.
 
Ukrudtet er fjernet...også fra de fine asparges som er klar til at give afkast næste år.
Riddersporen blomstrer...
 
Masser af blomster og grønt endnu. Pilefeltskærmen får lov at stå ude i år - det samme gør grillen bag den.

Stadig masser af spanske marguritter. Den flerårige lathyrus skuffede ved ikke at blomstre og først nu at komme i vejret.

Frodige og blomstrende hortensiaer - kom dog sent i gang

Kommentarer

  1. Ja...det er jo ikke den store høst af æbler du har fået. Men du har jo også beskæret træet hårdt, så der kan sagtens gå et par år inden træet er klar til flere æbler. Men ellers er det en frodig have du har, du får maksimal udbytte af de få kvadratmeter der er til rådighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er højintensiv havebrug vi praktiserer. Og med minimal arbejdsinsats... :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…