Gå videre til hovedindholdet

Gavlbedet i juni

Stokroser, Lavendel, Akeleje, Allium og Fairy rose
Så kommer der andre planter frem i gavlbedet. Stokroserne er godt på vej i højden og med hovederne klar. Akelejerne har fået en tur med saksen og frøstandende er spredt i bedet. De er nok ikke modne endnu, men der skal være en chance for fornyelse af bestanden! De er primært blevet klippet ned for at lade Lavendlerne få lov til at brede sig så meget som muligt.

Allium står med fine frøstande nu - de får lov at være i fred lidt endnu. Fairy roserne har haft en dårlig start og ser ret sølle ud endnu. Men dog med knopper. Klematisen blomstrer også nu med store flotte blå blomster. Den er fra Lillis tid, mener det er en Clematis The President.

Clematis The President

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

DIY FOD TIL LYS FRA LIVINGBYHEART

Nu har jeg endelig fået leget med noget betonstøbning. Det er godt nok længe siden sidst - vi taler helt tilbage i studietiden. Men det er endt med et lille, overskueligt projekt: En fod til et lys! Nærmere bestemt til det fine lys fra LIVING BY HEART.

Og hvorfor så det? Jo, med til lyset fulgte et låg, lavet af en dåse ligesom selve lyset. Det er vældigt praktisk med sådan et, for lyset kan være svært at blæse ud når først der er kommet godt gang i det, og så kan låget kvæle flammen. Desuden er det en klar fordel, at det ikke bliver fuld af vand når det regner (jo, det gør det altså stadig engang imellem i Danmark...). Der kommer heller ikke insekter og andet snask ned i stearinen, når den er flydende.

Men sådan et lille låg af tyndt metal kan jo på ingen måde blive liggende her på vestkysten. Ikke uden at få en sten ovenpå som vægt, og det ser bare ikke smart ud. Det ved jeg så heller ikke om min løsning gør, men det ligger i hvert fald solidt på plads!

Nu står lyset i foden og det…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…